Moderator og ordstyrer

Gode spørgsmål og godt selskab


At stille begavede spørgsmål. Styre debatten. Fordele taletiden. Skabe positiv stemning. Inddrage publikum. Være lyttende. Kunne improvisere. Være forberedt til tænderne. Kunne skære igennem.

Alt det skal den gode moderator/ordstyrer kunne rumme, for at en debat eller konference bliver velfungerende, seværdig og underholdende. Undervejs skal deltagerne føle sig hørt og udfordret, mens publikum skal have følelsen af at få en oplevelse, de vil huske og en viden, de ikke havde før.

Rollen som moderator og ordstyrer kræver overskud, viden og begejstring. Det opnås kun gennem grundig forberedelse. Jeg sætter en ære i at være yderst godt forberedt og kan trække på mine mere end 10 år på skærmen som vært på blandt andet interview- og debatprogrammer.